Tre grunde til at inddrage sponsorater i CSR-strategien

Tre grunde til at inddrage sponsorater i CSR-strategien

Når man som virksomhed skal prioritere sit marketingsbudget, vil fokus naturligt være rettet mod afkastet af investeringen. Det kan være i form af øget salg, branding eller kendskab.

Mulighederne er mange indenfor sportens verden for at øge sin kendskabsgrad via stærke kommercielle brands. Promoveringsmulighederne er store, og vælger man en folkelig sport, hører der ofte en veldefineret og loyal fanskare med.

Men organisationer, der arbejder med velgørende formål eller for at fremme samfund, velfærd og senest klimaet, har ofte ikke den samme grad af kommercielle initiativer, man kan koble sig på. Her afsættes midler i stedet til forskning, behandling, vidensdeling, eller andre samfundsrelateret indsatser.

Så hvorfor overhovedet inddrage sponsorater som en del af sin CSR-strategi gennem partnerskaber? Det er der mange gode grunde til, og her er tre af dem.

1. Interessen for virksomheders sociale ansvar er stærkt stigende
I takt med forbrugernes øgede bevidsthed om deres omverden, skal virksomheder i dag være deres sociale ansvar bevidst, hvis man ønsker at bygge på forholdet mellem sit brand og forbrugeren.

Dette afleder, at der i stadig højere grad er behov for at kommunikere andet end virksomhedens bundlinje.

Kommunikationen behøver ikke kun at have et eksternt afsæt, da medarbejdere i stigende udstrækning efterspørger, at deres arbejdsgivere påtager sig et større socialt ansvar.

Når man som virksomhed er tydelig i sin CSR-kommunikation gennem sine partnerskaber, signalerer det social ansvarlighed og tillidsvækkende værdier.

Partnerskaber som en central del af CSR-kommunikation kan åbne op for en ny dialog, som bidrager positivt til kundeloyalitet, samarbejdspartnere og image.

2. Øget forbrugerkendskab
Er man en lille eller mellemstor virksomhed, kan sponsorater med afsæt i en CSR-agenda øge forbrugernes kendskab, da virksomheden bliver genkendt i andre roller end kerneproduktet.

På lokalt plan kan det bruges som led i at skabe en bedre dialog og fremme relationer, især hvis man knytter en involverende aktivering til sponsoratet.

Et CSR-partnerskab kan for mindre virksomheder være en mulighed for at få et indblik i de mange positive spin-off’s, som et strategisk CSR sponsorat kan medføre, såsom øget lokalkendskab, nye samarbejdspartnere og genkendeligheden i at være sit ansvar bevidst som virksomhed. Det er derfor en oplagt mulighed for et første skridt i retningen mod en større CSR-strategi.

3. En anderledes form for branding
Selvom et CSR-partnerskab ofte ikke giver en direkte kommerciel eksponering, giver det virksomheden en oplagt mulighed til at fortælle en unik historie.

Vælger man en organisation eller en sag, der kan linkes til virksomhedens produkter, formål eller værdier, er det en oplagt mulighed for at lave content, der styrker brandets storytelling.

Ofte får virksomheden også mulighed for at anvende et logo fra organisationen på egen hjemmeside eller i markedsføring, og derved koble sig på det sponserede brands goodwill og sag.

Interesseret i CSR-partnerskaber? Kontakt os, vi guider dig i den rigtige retning
Der er mange gode argumenter for at gå inddrage et sponsorat som del af CSR-strategien, og vi kommer afgjort til at se flere af disse CSR-partnerskaber fremadrettet.

Hvis du gerne vil lave et sponsorat eller er i tvivl om, hvordan du kan aktivere dit partnerskab, er du altid velkommen til at kontakte os. Hvis du derimod skal skabe content omkring dit sponsorat, kan et blogindlæg eksempelvis være en mulighed.

Fik vi i øvrigt nævnt, at vi selv har indgået et længerevarende partnerskab med nonprofitorganisationen Hold Danmark Rent? Du kan læse mere om, hvordan Hold Danmark Rent arbejder her.

Luk menu